top of page
safari jeep tanzania

SAFARI I TANZANIA

Jeg har aldrig været en særlig outdoorsy type, og aldrig været særlig dyre-interesseret. Alligevel blev jeg rigtig glad da min seje (og gavmilde) svigermor inviterede Esben og jeg på safari - det lyder jo som et fantastisk sjovt eventyr. Men jeg havde nu ikke regnet med at blive så vild med det som jeg gjorde! Man kan sagtens tage på safaritur uden at være bidt af en gal Steve Irving. For det er en oplevelse for livet 🐅🐘🐒

Jeg har samlet 7 gode råd til en safaritur her.

ngorongoro

Der er mange steder i verden hvor man kan tage på safari, men få steder skulle være lige så smukke som Ngorongoro og Serengeti. Og selvom jeg intet har at sammeligne med, lyder det meget plausibelt. Det er helt utroligt smukt og overvældende. Og fyldt med dyr i alle afskygninger. Løver der slapper af i skyggen. Zebraer der græsser. Giraffer der krydser vejen så jeepen må holde tilbage. Elefanter der traver afsted i store flokke med store gamle hanner og små nyfødte unger. Flodheste der daser i vandhullet. Det er ren Løvernes Konge (havde seriøst 'En Verden af Liv' på hjernen hele ugen)

safari

Vi rejste med Afrika-safari, der havde arrangeret hele turen. Planlagt fra vi blev hentet i lufthavnen og til vi blev afleveret der igen. Hver dag var der planlagt besøg i en nationalpark. Det ultimative mål var vist at se The Big Five (elefant, løve, leopard, bøffel og næsehorn). Hvilket vi også endte med at gøre, men det var nu ikke så vigtigt for mig. Det var bare vildt fascinerende at se dyrene så tæt på - og at se dem så tæt på hinanden. 

safari

Jeg mener, når nu en løve søger skygge ved siden af Safari-jeepen, så kan man da sige man får lov at komme helt tæt på dyrelivet😉

safari tanzania

I længden var det lidt lang tid med en hel uge i en jeep, men det var svært ikke at være imponeret over dyrelivet og udsigten hver dag alligevel. Jeg kan klart anbefale en safaritur til alle - men for at tage afsted en hel uge, skal man nok være hardcore entusiast.

 

Vi var afsted i januar måned - og det var fantastisk med et skud varme, sol og frodighed midt i den danske vinterkulde. Jeg vil klart anbefale et vinterbesøg.

 

Læs om vores bedste anbefalinger til en safaritur her. Hvis du vælger at tage på safari i Tanzania med en combo af strand på Zanzibar, kan du læse om vores Zanzibar anbefalinger her. Rigtig god ferie 🐘☀️

safari
zanzibar
bottom of page