Søg
  • Cillezulli

Grønne tanker


Hvis du lige som jeg elsker at rejse, så er du sikkert også blev ramt af den dårlige samvittighed ved, det store CO2-forbrug forbundet med de alt for jævnlige flyrejser. Jeg skriver her min syndsforladelse - og mine råd til at mindske dine CO2-fodspor mest muligt, når du rejser.

De sidste mange år, har jeg været på to længere flyveture stort set hvert år (sommerferie og vinterferie uden for Europa) og i hvert fald et par forlængede weekender i Europa i løbet af forår og efterår. Jeg går altså gennem security i Kastrup minimum 4 gange om året. Og uanset at jeg bor i lejlighed, ikke ejer en bil og cykler på arbejde, spiser minimalt kød og generelt er god til beklæde og indrette mig med genbrug, giver det bare et mega højt forbrug af CO2, som alverdens veggi-burgere ikke kan ændre på. Men da jeg bare har svært ved at begrænse mit rejseforbrug, har jeg som minimum sat mig ind i, hvordan jeg ellers kan minimere mit alt for høje CO2-aftryk.


På rejsen:


Jeg har læst, at grunden til man mener, at en ferie til Thailand i 2 uger for en hel familie koster lige så meget CO2 som en familie ellers forbruger på et år,  ikke kun flyet. Det skyldes også vaner mens man er på ferie - og hvor man ikke kan ændre på flyets CO2 forbrug, kan man gøre noget ved sine egne vaner. Her er tips til at gøre din ferie så CO2 let som muligt:

Flyv økonomi-klasse: Jo flere mennesker der kan være på flyet af gangen, des færre afgange er der brug for. Så hvor det virker tillokkende at bredde sig ud på business-class, er det et skråplan for miljøet. Og så er det selvfølgelig også godt for miljøet, hvis vi alle pakker lidt lettere.

Tag en vandflaske med: Et kæmpe problem for miljøet er plastik-flasker, og på intet tidspunkt forbruger du flere vandflasker end på din ferie. Det startet allerede i lufthavnen, hvor du køber ekstra vand med til flyet. Men hvis du medbringer en tom vandflaske kan du fylde den fra vandhanen efter du kommer igennem security. På de fleste hoteller kan du også få lov at fylde din flaske fra deres store vanddunke, i stedet for at bruge de små de stiller på værelset.

Bo på hoteller der tager stilling: Der findes rigtig mange fede eco-resorts der har taget stilling både til miljø og til hvad der er bedst for de lokale udfordringer et givent ferieland står overfor. Eksempelvis er der flere eco-resorts der giver en gratis øl hvis du hjælper med at samle skrald på stranden, eller lign. Som minimum bør man bo steder, hvor man har mulighed for at vælge håndklæde- og sengesætsvask fra. Det er mega belastende for miljøet hvis alle turister skal have skiftet og vasket sengetøj. Så sørg for at fortælle dit hotel, at du ikke vil have skiftet hverken håndklæder eller sengesæt mens du er på besøg. Og gå efter eco-løsningen hvor det er muligt - her vil du ofte få vand i kander i stedet for flasker etc etc.

Vælg plastikken fra: Rejs altid med en mulepose, så du kan have shopping og lignende i den. Sig nej tak til sugerør. Bed om glasflaske i stedet for dåse når du skal på bar. Ryd op efter dig selv - sørg selv for at smide dit affald i skraldespand. Det virker banalt, men hvis alle gør en lille indsats, kommer vi længere. Vi kan ikke forvente at fattigere lande er ordentligt uddannet i miljørigtige løsninger - men der er masser af plastik der kun bliver brugt, fordi turister er ligeglade. Vi har derfor et kæmpe ansvar i, at vælge plastikken fra.

Vælg offentlig/grøn transport: En anden grund til at CO2 forbruget er højt på rejser er, at vi gerne kører i flere timer for at se en seværdighed - ofte med privatchauffør i en stor lækker bil. Her kan man med fordel for både pengepung og miljø, vælge at tage en bus/tog.

Køb /spis lokalt: Som i DK, er det rigtig hårdt for miljøet, når der skal transporteres mad halvvejs over kloden, for at mætte kræsne munde. Og når turister gerne vil spise mad der ikke bare lige kan købes i supermarkedet i Peru, skal landene købe og importere maden langvejs fra. Man kan derfor med fordel for miljøet vælge at spise mad fra mere lokale steder. Ud over de miljømæssige overvejelser er det generelt en rigtig god måde at støtte lande man besøger - køb lokal mad, håndværk etc.


Herhjemme:


Først og fremmest - indfind dig med sandheden! Uanset hvor meget vegetarmad jeg spiser og hvor meget jeg cykler, så er jeg et miljøsvin. Det nytter ikke at tro, at jeg er hellig. Jeg flyver simpelthen for meget til at miljøet elsker mig. Og hvis jeg vil blive ved med at tage på mine eventyr rundt omkring i verden, så må jeg indfinde mig med den sandhed. MEN - bare fordi jeg bruger meget CO2, betyder det jo ikke, at jeg ikke også skal prøve at begrænse mig. Derfor sørger jeg for at passe så godt som muligt på mit forbrug herhjemme. På den måde prøver jeg at få gode vaner, der gør, at jeg stadig kan se mig selv i øjnene. 

I virkeligheden ved jeg ikke hvad løsningen er - men jeg håber politikkerne snart tør tage nogle valg der gør, at vi som forbrugere har lettere ved at træffe de rigtige miljø-valg. Lige nu er det for stor en jungle at finde rundt i, at det virker så ligegyldigt, om jeg ene person tager på én mindre ferie om året. Der skal kollektive ændringer til. Men indtil da, vil jeg sørge for at rejse så grønt som muligt - og også leve så grønt som muligt i mellem mine rejser. Hvad er dit bedste grønne rejsetip?


#Rejsetip #grønnetanker #ecoresorts #rejseguide #travel #travelblog #miljøtanker

9 visninger
Om mig

Jeg hedder Cille. Jeg er 35 år og som de fleste andre, rigtig glad for at holde ferie ☀️ På min blog kan I læse om de erfaringer jeg har gjort mig - og om alle de ting jeg gerne ville have vidst, før jeg satte mig i flyveren. Rigtig god ferie ✈️ 🍉 

 

  • White Facebook Icon

© 2023 by FerieFerieFerie.