Kyoto er en smuk gammel by, med lave huse, smalle gader og en masse seværdigheder i cykel-afstand. Jeg nød vores dage i Kyoto meget og vil herunder fortælle om vores agenda de 3 dage hele dage vi tilbragte i Kyoto.

1. DAG: Tori Gates

En af de vel nok mest kendte attraktioner i Kyoto, er den lange række af Tori Gates  der har det mundrette navn Fushimi Inari Taisha. I min optik er de al hypen værd og et nærmest magisk stop på vores tur. 

Der er et metro/s-tog stop lige ved indgangen til tempel-bjerget, men da Kyoto bare er en virkelig hyggelig by at gå rundt i, kan man også gøre som os, og tage en slentretur langs åen derhen. Selve indgangen er et stort tempel kompleks - kaotisk og med en masse mennesker og souvenir og madboder. Der er vending-machines på bjerget også, så man behøver ikke købe en masse vand med, men der er en masser trapper at bestige, så sørg for at få væske med/undervejs.

Man skal dog ikke lade sig afskrække af den hektiske start og de enorme menneskemængder man skal forbi i starten af 'turen' - man skal ikke langt væk fra starten, før man ser færre selfies, photo ops og store mængder mennesker. På toppen af bjerget kan man finde mange rækker af tori gates man har helt for sig selv. Man skal dog ikke forvente at bestige bjerget for at se en fantastisk udsigt. Faktisk er selve 'templet' på toppen lidt anti-klimaks, men uden at blive alt for klichéfyldt, er selve gåturen faktisk målet i sig selv. Det er umuligt at gå de 3 timer rundturen tager, uden at blive imponeret over de tusinder og atter tusinder af tori gates der står i al deres smukke røde kontrast til den grønne natur. Det er fredfyldt, smukt, anderledes og helt særligt.

Ved dette stop er der smuk udsigt over Kyoto og en oplagt mulighed for en lille drikke-pause. Men lad dig ikke friste til at vende om her. Den sidste del af turen er langt den mindst crowded.

Man kan gå fra bunden af bjerget til toppen og retur på 2-3 timer afhængig af form og pauser - men man kan også sagtens bruge længere tid. Der er en masse små 'afstikkere' på bjerget hvor man kan gå små ekstra ture, og så er der naturligvis uendeligt med foto-muligheder. Vel nede fra turen igen, gik vi ombord i de mange små boder og fik os en velfortjent japansk is, samt en såkaldt 'ramune', den japanske sodavand man genkender fra danske ramen-restauranter, der smager helt vildt godt!

​

Long story short - tori gatesne Fushimi Inari Shrine er en flot og stor oplevelse - bare sørg for at komme godt væk fra indgangspartiet.

2. DAG: Arashiyama

Som ved Tori Gatesne, er det meget nemt at tage en metro/s-tog direkte til Arashiyama Station, hvorfra man kan besøge både bambus-skoven og templer på gåben. Men, da vi var helt vildt glade for at opleve Kyoto i gadeplan, lejede vi i stedet cykler og cyklede langs små gader og floden derud. Kyoto er utrolig cykelvenlig, men vi var gladest for at cykle, når vi holdt os fra hovedvejene - det vil sige vi ikke cyklede den mest direkte vej google foreslog, men lige en sidegade eller to parallelt med hovedvejen i stedet.

Små grønne stier langs Katsura River og små hyggelige gader - perfekt cykelby.

Selve hovedgaden foran Arashiyama station er crowded og lidt kaotisk, men også utrolig hyggelig om end på en lidt konstrueret måde - som hvis Disneyland skulle lave en japansk gade. Jeg havde flere steder læst, at 'bambus-skoven' ved Tenryuji Tempel er overrated og over-crowded. Alligvel var jeg nysgerrig - men jeg må erklære mig enig i den kategorisering. Bambus-skoven og templerne lige omkring stationen er kedelige, overrante og over-hypede. MEN. Det er faktisk lige meget når man er afsted på cykel, for i nærområdet ligger flere små særlige parker, templer og gader, der så absolut er et besøg værd. 

Bambus skoven var ikke så crowded som frygtet den dag vi kom forbi, men derfor var den stadig underwhelming.

Vi startede med at besøge Okochi Sanso-haven. Den ligger næsten i forlængelse af bambus-skoven og er den private have af en tidligere japansk stumfilmskuespiller, der over en 30-årige periode anlagde sin have i stil med Zen-filosofien. Det koster entré at komme ind i haven (det gør det ikke i bambus-skoven), men al den fred, idyl og zen man ikke oplever i bambus-skoven, får man til gengæld i haven. Og næsten ingen mennesker. Med i entreprisen er også at man får serveret the i den klassiske japanske stil, i et the ceremoni-rum.

Haven tager som sådan ikke lang tid at gå rundt i, men den er bare virkelig smuk, velholdt, japansk og med flot udsigt til både by og bjerge, med små vandløb etc. Hvis man alligevel vælger at besøge Arashiyama og bambus-skoven, vil jeg på det varmeste anbefale at man også tager sig tid til at besøge Okochi Sanso-haven bag skoven. Den er alt det zen bambus-skoven ikke er.

Stumfilmsskuespilleren Okochi Sanso var stor tilhænger af Zen-filosofien og anlagde sin kæmpe have fyldt med rum med plads til ro og meditation. Den dag i dag er haven stadig særligt fredfyldt at gå igennem.

Efter besøget ved nærområdet omkring Arashiyama-stationen, bambusskoven og haven, steg vi på vores cykler og bevægede os væk fra det turistede område. Nærmere bestemt, mod de to Nenbutsu-ji Templer. Adoshino Nembutsuji og Otagi Nenbutsuji er i min optik begge et besøg værd - men selve cykelturen dertil er bestemt også seværdig. Sørg for at cykle den hyggelige rute gennem den gamle bydel (markeret med gule gader på google maps), de såkaldte Saga Toriimoto Preserved Streets, der stadig har bevaret husene som i 1800-tallet. 

Adashino Nenbutsuji-templet er i sig selv småt, men brillierer ved, at være markant anderledes end mange af de traditionelle store templer, man ellers ser. Her er den egentlige seværdighed de hundredevis af små sten-statuer, der er placeret for de dødes sjæle. Et helt særligt og fint syn. Bag Adashino-templet er der en anden lille bambus-sti, der efter sigende skulle være langt mindre crowded end bambusskoven ved Tenryuji-templet, men da den var lukket/under ombygning da vi var der, kan vi ikke bekræfte dette. Vi havde dog stort set Adashino templet helt for os selv, hvilket er med til at give det en helt anden stemning, end de crowdede store templer.

Fra Adashino Nenbutsuji er der en kort cykel- eller spadsertur stjelt op af bakke til Otagi Nenbutsuji templet. Et lille templet placeret midt i den frodige grønne skov og kendt for sine hundredevis af rakan-statuer. Rakan er navnet på en Buddhistisk tilhænger, og alle statuerne er lavet af buddhister, der som en del af en pilgrimsrejse har lært stenarbejde og selv udfærdiget en statue der repræsentere dem selv, og placeret dem i Otagi Nenbutsjuji-templet.

De mange små statuer dækker siderne og pladserne rundt om templet, og er sjove at gå og kigge på - man kan sagtens se, at mange af dem har et personligt præg og forskellige ansigtsudtryk.

Vi havde templet helt for os selv (!) og hyggede os med at gå og kigge på statuerne, og tage billeder af det smukke tempel. Og derefter kørte vi den smukke tur ned ad bakke, forbi rismarker og udsigt over byen, retur til Kyoto by. Ca 1 time på cykel - og selvfølgelig med god tid til pauser.

3. DAG: Gion-kvarteret

I modsætning til vores første to dage i Kyoto, bragede solen ned fra en skyfri himmel på vores sidste dag - og jeg var meget glad for, at det ikke var denne dag vi skulle bestige Fushimi Inari Tori Gates. Faktisk gik meget af dagen med at slentre rundt og lede efter skygge. Og is. Og ikke-eksisterende skraldespande til vores skrald - men det er en helt anden snak. Blot husk at have en lille pose til skrald med i håndtasken/lommen, for i den smukke gamle Gion-bydel, er det nærmest umuligt at finde en skraldespand! I de fleste andre byer, har 7-eleven (der ligger overalt) ofte en skraldespand, men det var ikke tilfældet her.

Vi blev lige nødt til at lege med 'expactations vs reality' formatet - for selvom de mest kendte og picturesque gader er vildt crowded, kan man også finde fine små sidegader, der er stille og rolige.

Gion området er en velbevaret gammel bydel, der har de fineste små japanske traditionelle huse. Her er små handelsgader, templer og en masse udenlandske turister. Men også virkelig mange japanske turister, der i deres fine kimonos gerne vil have taget billeder i de instagramable gader. Det passede os perferkt at tage en slentredag her i varmen og kigge på folk på de smukke gader.

Vi fandt denne smukke starbucks - indrettet i traditionel japansk stil. Du kan bestille nøjagtig det samme som på alle andre Starbucks, men oplevelsen var unægteligt lidt hyggeligere.

For at undgå de værste crowds, besøgte vi ikke de største templer i Gion (der er nogle stykker - blandt andet Hokanji templet på billedet herover), men i stedet fandt vi frem til Ryozen-kannon statuen, der ligger i toppen af Gion, og som vi igen havde næsten for os selv. Man kan godt blive lidt mættet af at besøge templer og statuer, og Ryozen-statuen er måske heller ikke i sig selv et besøg værd, men som afstikker til det travle Gion-kvarter, fandt jeg den store buddhistiske statue til ære for dem der mistede livet i 2. verdenskrig, som en fredfyldt og smuk pause, med en lille have og rolige omgivelser omkring sig.

Efter vi havde slentret Gion tynd besøgte vi Maruyama Park der ligger lige bag kvarteret, men selvom den park måske er smuk når kirsebærtræerne blomstrer, er den noget afsvedet og tør om sommeren. Ikke just hvad man havde forestillet sig af en japansk park. Derfor vente vi i stedet næsen mod Kamo-floden og området omkring Nishiki-markedet. Her finder man lækre boder, hvor man til småpenge kan afprøve diverse japanske specialiteter.

Det overdækkede Nishiki-marked er et fremragende sted at afprøve japanske specialiteter. Herfra kan man også nemt komme til Kamo-floden og ikke mindst den hyggelige restaurant-gade Pontocho.

Efter vores sidste dag i Kyoto, tog vi Shinkansen videre til Hiroshima. Man kunne sagtens have tilbragt en dag mere i Kyoto - blandt andet fravalgte vi Guldtemplet. Men vi nød meget, at vi ikke havde for travlt og især det at gå rundt i Kyoto og opleve byen til fods (og på cykel) var vi meget begejstrede for! Og så var det også i Kyoto, at vi efter nogle hyggelige dage med sightseeing, stiftede bekendtskab med den japanske spillemaskine Pachinko, som man nemt kan bruge aftenerne (og en masse penge) på at lære at forstå reglerne på. Skal prøves når man er i Japan!

Pachinko - spillet vi mistede et par 100 kr til, og hvis regler vi aldrig helt forstod!

Afslutningsvis vil jeg lige endnu engang understrege, at Kyoto er en vildt hyggelig by, og at absolut must-see stop på en tur rundt i Japan. Rigtig god ferie i Japan☀️🇯🇵

#Japan #Kyoto