LINKS

Nogle af disse links synes måske rimelig banale, men jeg har lige samlet en oversigt over, hvilke sider jeg altid besøger når jeg er igang med at undersøge til min næste ferie.

Hotels.comVi har især benyttet hotels til europa og storbysferier. Her er deres reward program meget smart og de fleste hoteller i alle større byer kan findes til en billig pris her. Jeg har nogle gange forsøgt mig med trivago - men hvis der er en hjemmeside der har et hotel i en europæisk storby billigere end hotels.com eller booking.com, er det ofte en dutchy side, hvor der er skjulte gebyrer eller dårligere vilkår.

Booking.com: Denne side og app har hjulpet os på mange back-packer ture - især i Asien. De har et genius program, hvor folk der hyppigt benytter deres side får 10 pct på overnatninger. For det meste synes jeg siden er rigtig brugervenlig - selvom den tit er meget hip på at skrive datoer ind. Få rabat med koden CILLE743

Airbnb: Ja ja, I kender det godt. Tippet her er nok nærmere, at man også kan bruge air bnb hvis man ikke vil bo privat. Mange små steder og hytter i Asien, har ikke råd eller lyst til at være på booking, men kan gratis have deres værelser til udlejning på AirBnB. På den måde har vi fundet nogle lækre hytter i Bali - og det er ikke homestay. Vær opmærksom på, at det eksempelvis i NY ikke er lovligt at leje hele private lejligheder ud via AirBnB. Derfor kan man sagtens finde lejligheder alligevel, men det kan nogengange blive noget rod med, at man skal sige til evt naboer, at man er familie på besøg eller lign. Hvis man ikke har noget i mod det - er det stadig en billigere løsning end hotel i NY. Få 250 dkr rabat ved at tilmelde dig via dette link.

Instagram + google: Nogen gange har man læst om en lækker strand et sted og vil specifikt gerne bo der - her kan både booking og hotels være så forhippet på at sælge, at de viser en milliard hoteller der bare ligger tæt på. Plus man naturligvis ikke kan gennemskue om der ligger hoteller, hvis service bare ikke udbydes via disse sider. Her har jeg ofte blot zoomet helt ind på google maps og derefter søgt på de navne hotellerne havde - eller man jeg har brugt instagram til at søge på steder eller hashtags og se hvor folk har boet og hvad der ser lækrest ud.

Jeg er forlængst over den tid, hvor priserne på fly dikterer alt. Jeg vil helst flyve nogenlunde direkte  - og hvis det ikke kan lade sig gøre, så i hvert fald med korte lay-overs. Hvis man skal bruge lang tid i en lufthavn bruger man også bare mange penge i den lufthavn - og så er der lige pludselig ikke sparet så meget længere. Derudover vil jeg også gerne flyve med disse selskaber, hvis jeg får muligheden (ikke sponsoreret!)

NorwegianJeg synes det har klaret det så fint med at lave en lavprisselskab, der bare stadig er rigtig lækkert! Især deres dreamliner-fly er mega lækre og skulle eftersigende give mindre jetlag, da de kan lave kunstig solop- og nedgang og luften skulle være bedre. Deres priskalender fungerer også bare rigtig godt for os der kan være lidt fleksible med afrejse dage. Ulempen ved Norwegian er, at deres priser ofte er eksklusiv mad og bagage. Men jeg har fået mange billige ture til LA, ved at de fleste i selskabet kun håndbagage med, og vi så nøjes med at tjekke én kuffert ind. Derudover kan man nemt have madpakke med fra København. Og man kan nemt købe mad ombord hvis man får krise.

Qatar AirwaysQatar lever helt op til deres reklamer - det er business service for monkey class pris! På de fleste ture fra DK til Asien, giver det god mening at mellemlande i Doha - og på den måde kan man flyve Qatar hele vejen. Qatar er til tider lidt dyre end andre løsninger - men det er tjent ind ved at der er mad, service og lækre sæder og film hele vejen på de lange flyveture!

Emirates: Ligesom Qatar har Emirates adgang til billig olie, så de i stedet har råd til lækker service.

⛔British airways⛔ Jeg er muligvis bare uheldig, men jeg synes virkelig ikke det er fedt at flyve med British Airways - de er ofte forsinket, det er nogle gamle fly og jeg har oplevet underlig ventetid. Hvis jeg kan undgå dette selskab, gør jeg det.

HUSK: Meld dig ind i alle frequent flyers clubber - mange af dem er dækket ind under enten Star Alliance eller One World. Selvom man ikke flyver ofte, får man point for hver tur, som nemt kan omsættes til en ekstra cola på flyture hvor disse ikke er gratis 😉

Jeg startede jo denne side, fordi jeg mener jeg har nogle gode tips at give videre. Og selv har været så glad for tips fra andre bloggere. Der er 2 danske blogs jeg især er glad for:

Ontrip.dk: Godt opbygget side, med gode tips fra alle de mange rejser familien har været på. En imponerende list af lande - og så har de endda fået tid til 10 ture til Las Vegas!

Mette & Martin Rejser: Et par der lever et misundelsesværdigt rejseliv - og er rigtig gode til at skrive om det!

Udover at finde gode bloggere eller flere timer på instagrams søgefunktion, er der naturligvis andre hjemmesider, der allerede har sørget for, at samle brugeres anbefalinger. Og ellers, som altid, er google din ven!

TripadvisorMed få overnatninger i storbyer, er det ofte en sikker vinder, at gå efter tripadvisors liste over mest populære restauranter i et given område.

YelpEn must have app når man ikke har besluttet sig for et sted at spise, og man skal se hvad der er godt i nærheden!

Bib gourmand: Michelins guide til restauranter der ikke har fået en stjerne, men som laver lækker mad. Det er et seriøst godt tip! Listen af bib gourmand restauranter er ofte lange i byer og så er det bare sikre valg!

Der findes mange rejse-apps , men disse har jeg været gladest for:

Culture TripEn app man kan indstille efter interesser og så ellers søge på steder man skal besøge. Bruger basseret og lækkert design!

Maps MeEn app der især giver mening hvis du googler meget, bliver inspiereret via instagram eller får sporadiske tips fra venner, men har svært ved at samle al info. På Maps Me kan du sætte markører på alle de steder du søger frem, således at man altid kan tjekke steder i nærheden.

Om mig

Jeg hedder Cille. Jeg er 35 år og som de fleste andre, rigtig glad for at holde ferie ☀️ På min blog kan I læse om de erfaringer jeg har gjort mig - og om alle de ting jeg gerne ville have vidst, før jeg satte mig i flyveren. Rigtig god ferie ✈️ 🍉 

 

  • White Facebook Icon

© 2023 by FerieFerieFerie.