2 DAGE I HIROSHIMA

Hiroshima er, af åbenlyse grunde, en nyere by, end mange af de hyggelige gamle byer man ellers kan besøge i Japan, som eksempelvis Kyoto. Det gør, at den slet ikke er lige så hyggelig at slentre rundt i, og mangler den sjæl som gamle bygninger giver en storby. Ikke desto mindre er Hiroshima en stor oplevelse at besøge - både pga byens vilde historie, men også fordi de faktisk har genopbygget ganske flot, og når man tænker på, at der ikke er et bygningsværk der er over 80 år, synes jeg faktisk, at byen har okay sjæl alligevel. Og så har Hiroshima den skønne ø Miyajima - en af mine absolut yndlingsstop på hele turen!

1. DAG: Miyajima

Et absolut must-see stop I ikke må snyde jer selv for: Øen Miyajima uden for Hiroshima. Vi var lidt forvirrede omkring den offentlige transport i Hiroshima, men vi steg ombord en sporvogn/s-tog der kørte til færgeovergangen, og på et tidspunkt kom der så en kontrollør rundt, ved hvem vi kunne købe to dagspas, der både dækker tog og færge tur/retur. Nemt, når man først havde fundet ud af det.

Miyajima er nok især kendt for den store Tori Gate der står placeret i vandet uden for øen, og markerer, at øen i sig selv er hellig. Egentlig hedder øen Isukushima, men bliver kaldt Miyajima der betyder 'shrine island'. Den store Tori Gate er da også et smukt syn, som man sejler over mod øen, og i lavvande, som det var da vi ankom, kan man gå helt ud til den.

Da vi kom retur fra vores hike op af Mount Misen, var tidevandet vendt, og Tori Gaten omringet af vand. Man forstår hvorfor den har kælenavnet 'floating shrine'.

Nok er øen mest kendt for den smukke Unesco Tori Gate, men det er faktisk et helt andet syn der først imponerer, når man ankommer til Miyajima: de menneskevante rådyr (eller dådyr, hvad ved jeg!)

Rådyrene går rundt blandt menneskene på asfalten i den lille by ved ankomsten og de tigger gerne mad. Selvom man er vildt fristet til at fodre dem, står der flere steder udtrykkelige advarsler om, at man hverken må fodre eller klappe dem, og at de faktisk også kan være lidt aggressive i parringsæsonen.

Et rådyr kigger sultent på den is, jeg var fræk nok til at bestille og spise uden at dele...

Esben var lige ved selv at blive spist, da han ikke ville dele ud af sin cappucino.

Så snart man kommer væk fra byen, er der færre søde omend pågående rådyr - de ved godt, hvor der er størst sandsynlighed for at nasse noget mad. Og selvom man naturligvis ikke skal tage til Miyajima, blot for at se på rådyr, må jeg sige, at det er en hel unik oplevelse at se så menneskevante og nærmest tamme rådyr i det fri. Gående rundt på gader og nærmest gå ind i butikker, hvis ikke de lokale er hurtige til at gene dem væk. Så sjovt og hyggeligt.

Efter vores begejstring over både Tori Gate og Rådyr begav vi os op ad Mount Misen - en tur der normalt kan gøres lettere ved at tage en kabelbane, men den var selvfølgelig lukket den dag vi var det (typisk), men det viste sig nærmest at være held i uheld. For selvom det unægteligt var hårdt at gå de 150 etager, google siger vi gik til toppen af bjerget, er det nu også bare mere tilfredstillende, at stå og nyde udsigten, når man selv har besteget og dermed gjort sig fortjent til at nyde den!

Og selvom turen op af bjerget er hård for især lårbasserne, er den også noget så smuk, med blandt andet udsigt til den smukke Tori Gate og masser af smuk natur langs en flod, små templer og flotte bjergskråninger.

Og så er udsigten fra toppen virkelig to-die-for. SÅ smuk - man forstår godt, hvorfor munkene gennem tiderne har erklæret øen, og ikke mindst Mount Misen, for hellig. I modsætning til stort set resten af Japan, var der ikke mange vending machines at finde på den lange tur op (tror vi kom forbi én ved et tempel tæt på toppen), så husk at tage vand og drikke med fra bunden.

Selvom vi fik mange timer og pauser til at gå med at vandre til toppen, og nok også var kommet lidt sent afsted hjemmefra, nåede vi fint ned fra bjerget inden mørket faldt på, og nåede at se Itsukushima Shrine i det smukkeste aftenlys.

2. DAG: Atomic Bomb Museum

Dag 2 bød på regnvejr - men det var også meget passende til dagens emne. Atombomben der spræng over Hiroshima den 6. august 1945.  Vi startede med at begive os ned til Atomic Bomb Dome, der står som mindesmærke midt i Hiroshima by.

Pro tip: lad vær med at bruge plads på at pakke en paraply til din Japan-tur. Alle hoteller, 7-eleven og caféer har disse flotte gennemsigtige paraplyer til låns eller en billig penge.

Atomic Bomb Dome stod direkte under sprængningen den 6. august. Resten af byen mærkede trykbølgen fra siden, og blev stort set jævnet med jorden, men da Atomic Bomb Dome kun mærkede trykket oppefra, bestod den i nogen grad. Det koster mange penge at bevare bygningen som den står i dag - det havde været langt billigere at rive den ned, men er stort set det eneste der står til minde om selve sprængningen og bliver derfor bevaret.

I parken rundt om museet og ved Atomic Bomb Dome er der flere forskellige mindesmærker - blandt andet en evig flamme, der brænder til den dag der ikke findes atomvåben længere. Det er et sobert område at bevæge sig rundt i, og man mærke den alvorlige stemning længe før man begiver sig ind på selve museet. Museet er i flere etager, og fortæller både historien om hvad der skete på selve dagen for sprængningen, de politiske beslutninger op til, historier fra pårørende og overlevende, samt omkring selve teknologien bag bomben.

Kl 08.15 den 6. august 1945 stoppede alle Hiroshimas ure med at gå, da en atombombe sprang over byen.

Det er på alle måder en bevægende, rørende og oplysende oplevelse at gå i gennem det store museum der viser før/efter-billeder. Billeder af forbrændte ofre og pårørende i sorg. Det er hårdt og barskt - præcist som det bør være, men også meget overvældende, og efter nogle få timer på museet gik vi igen for at trække lidt luft og snakke om oplevelsen. Men kan sagtens bruge længere tid der, men så skal man være gjort af et andet stof end mig. Jeg kan kun anbefale at besøge museet og parken omkring og læse om japanernes rædsler og efterfølgende genopbygning. Det er både skræmmende og fascinerende og sætter konteksten for den by man besøger.

Efter bomben i 1945 er byen blevet bygget op igen - både nye, og ærlig talt ikke de smukkeste bygninger, men også gamle kulturelle bygninger er blevet genopbygget. Blandt andet Hiroshima Castle, der blev ødelagt i 1945, men som sidenhen er blevet bygget op igen. Problemet med den hurtige genopbygning er blot, at hvor slottet udvendigt er en smuk replika, er den indvendig blot en betonklods - der nu udstiller artefakter fra de forskellige kejserriger, der gennem tiden har fandtes i Japan og Hiroshima. Det kan med andre ord ikke rigtig betale sig at besøge slottet - men hvis man har god tid, er området/parken omkring slottet hyggeligt og selve slottet er jo også virkelig smukt udefra.

Hvad der derimod på det kraftigste kan anbefales, er et besøg i Shukkeien Garden - en smuk park og nærmest botanisk have, i klassisk japansk stil med bonsaitræer, broer over små bække og smukke bænke man kan nyde udsigten fra. Men kan næsten glemme man befinder sig midt i en travl storby og i stedet blot få det lidt zen-agtigt. 

Alt i alt er Hiroshima by ikke den store oplevelse, til gengæld er både Miyajima og Atommuseet kæmpe oplevelser, og alene af den grund, vil jeg anbefale at man tilføjer et stop i Hiroshima på sin rejseplan i Japan. Herunder kan du læse om de andre steder vi besøgte på turen.

Om mig

Jeg hedder Cille. Jeg er 35 år og som de fleste andre, rigtig glad for at holde ferie ☀️ På min blog kan I læse om de erfaringer jeg har gjort mig - og om alle de ting jeg gerne ville have vidst, før jeg satte mig i flyveren. Rigtig god ferie ✈️ 🍉 

 

  • White Facebook Icon

© 2023 by FerieFerieFerie.